Samarbejde mellem produktioner

Mulighed for at etablere restaurant i de smukkeste omgivelser!

13. marts 2018

Sandbjerggaard er den sidste gård, som er tilbage i den oprindelige Huseby landsby. Før reformationen tilhørte landsbyen Esrom Kloster , og gamle kort fra 1200-tallet viser, at der har ligget gård lige hér i hvert fald i over 800 år. Den nuværende P-plads lige  ud for Sandbjerggaard var i middelalderen landingsplads for fladbundede pramme og skibe, som fragtede mennesker og varer  fra Kregme og omegn på den anden side af søen.

Sandbjerggaard næsten på bredden af Arresø med dens godt 16 hektar jord skrånende mod syd mod Arresø. Sandbjerggaard ligger lige ud til Præstevej, som er margueritrute fra Ramløse mod Nejede og Hillerød. Gårdens navn er ikke tilfældigt valgt; fraset nogle enkelte områder med leret jord, er boniteten svarende til JB 2-3. Fra 2002 har jeg drevet jorden som miljøvenligt landbrug og siden 2016 som økologisk. Markerne har således ikke været sprøjtet eller behandlet med handelsgødning siden 2002. De sydvendte marker får også stor refleksion fra Arresø. Men da de også er magre og vindudsatte, har jeg søgt Gribskov Kommune om tilladelse til markvanding, hvilket man har givet principiel tilladelse til. Årets nedbørsmængde i år har ikke nødvendiggjort etablering af brønd og vandingsfaciliteter. 

Sandbjerggaard rummer i princippet to virksomhedspotentialer. Selve landbruget, hvor jeg i dag opdrætter økologisk Angus-kvæg med særligt fokus på studeproduktion. Jeg har ikke noget stort dyrehold, men producerer årligt 7 – 9 dyr til slagtning. Kødet afsættes primært til slagtere og et par restauranter. Ved at etablere vandingsfaciliteter åbner der sig også mulighed for dyrkning af grøntsager, urter og bær.  Derudover indeholder længen mod Præstevej er restaurantlokale til 40 – 50 mennesker med tilhørende toiletter, finkøkken, grov-do og et mindre lagerlokale; køkkenerne står som rå rum uden inventar, men der er installeret ind- og udsugning efter gældende regler. Jeg har hér i sommers modtaget kommunens tilladelse til at måtte etablere restaurant/bistro med udendørs træterasse, som vil kunne øge natallet af sidepladser med 50%.

Derudover vil plænen mellem terrasse og søbred, hvor jeg er påbegyndt plantning af nogle solitære æbletræer, kunne benyttes til liggestole til servering af kaffe og kage. Kommunen har accepteret, at kunder benytter de kommunale parkeringspladser lige uden for indgangen til restaurantlokalet. Margueritruten er i sommerhalvåret meget benyttet af alt fra cykelryttere til medlemmer af Honda Golden Wing-klubben, MG-klubben og de skandinaviske amerikanerbil-entusiaster. Restauranten er således meget eksponeret mod flere potentielle kundegrupper.

Der er efter min opfattelse gode muligheder for at drive en bistrolignende restaurant i første omgang i sommerhalvåret. Jeg synes også, at her er mange gode fortællinger om stedet.  Jeg skal ikke selv drive restaurant, men forestiller mig at indgå i et fornuftigt samarbejde med professionelle, som kan se de samme muligheder for kombinationen af økologisk produktion og restaurant. Så jeg skal ikke binde eventuelle interesserede til et bestemt koncept. Dog vil jeg sige, at jeg ser stedet – med de lange tråde tilbage i historien – som en modvægt til Tisvildeleje om sommeren. Jeg plejer at sige, at der på menukortet skal stå ”Her er kun den støj, Du selv laver”. Attraktionen er jo hér at sidde en sommeraften med et glas hvidvin og høre nattergal og gøg eller mærke suset af hundrede gæs, som lægger an til landing på søen. Kommunen har stillet som betingelse for tilladelse, at der ikke spilles musik (gården ligger i Natura 2000-område), hvilket også passer mig rigtigt godt, da jeg jo bor i hovedhuset.  Som et ekstra findes der på 1.sal – behørigt isoleret fra restauranten - en 130 kvm stor, 4 værelses lejlighed med søudsigt, således at eventuelle  samarbejdspartnere ikke i etableringsfasen behøver at bo langt væk eller skal ud at finde bolig i området.    

Kontakt

Interesserede er velkomne til at kontakte mig:

LivSalling søger unge og gamle, der vil være aktive landbrugere som en del af en klynge i Thise

1. marts 2018

Thise er placeret i smukke Østsalling, og er en del af Skive Kommune. Det er projektet LivSallings hensigt, at der over en femårig periode skal etableres en klynge af 20 selvstændige landbrug, som har fælles afsæt i økologisk produktion og arealstørrelser på 40-50 ha.

Landbrugene vil blive en del af en klynge omkring det lokale mejeri. Projektet har modtaget projektstøtte fra Velux og Villumfondene og vil i 2016-17 etablere den første demonstrationsgård.

Kontakt

Hvis du er interesseret i yderligere information kontakt: